Øget fokus på grøn energi og mere effektiv affaldssortering kræver flere kvalificerede medarbejdere!

Har du stort kørekort C, og kan du se dig selv i et frit job som renovationsmedarbejder med faste ruter og ”gratis motion”?

Til Lemvig Beton i Lemvig søger vi chauffører til renovations arbejde, til tømning af nye beholdere, som følge af et mere omfattende affaldssorterings system til private husstande.

Du bliver fastansat i virksomheden, på 37 timers arbejdsuge. Overarbejde kan forekomme. Virksomheden kører i både Struer og Lemvig Kommune, og har base begge steder.  Arbejdstiden er pt fordelt på 4 dage, men en 3 dags uge kan ikke udelukkes, så tøv ikke med at søge hvis dette er ønsket.

Arbejdsopgaver

Der køres med en- og tomandsbetjente vogne, opgaven er at afhente affald hos private husstande ud fra en køreplan som kan følges på en udleveret tablet. Hvis der er afvigelser på spandene, fejlsorteringer eller andet, skal dette fotodokumenteres. Derudover foregår registreringer af dine arbejdstimer via en App. Det er derfor vigtigt at du har en rimelig forståelse for registreringer via mobil og tablets, og også har den nødvendige omhyggelighed det kræver at få alt registreret.

Om dig

  • Kørekort C, førerkort og gyldigt EU-bevis
  • Taler og skriver på dansk
  • God fysik, og trives med at færdes i al slags vejr
  • Punktlig og mødestabil
  • Imødekommende og serviceminded overfor både kollegaer og kunder
  • Omhyggelig med registreringer og dokumentation

Virksomheden tilbyder

  • Fast timeløn og tillæg jf. gældende overenskomst
  • Arbejdstøj til alt slags vejr
  • Pension
  • Fri telefon
  • Sundhedsforsikring
  • Medlemskab i personaleforening, som afvikler fællesarrangementer ca. 4 gange årligt

Ansøgning

Akurat varetager rekrutteringen af chaufførerne og står for udvælgelsen, første screeningssamtale og præsentation af medarbejderen til kunden. De efterfølgende samtaler og de afsluttende aftaler inden kontraktskrivning vil foregå hos kunden. Opstart efter aftale.

Ved interesse for stillingen indsendes et opdateret cv, med en kort personlig beskrivelse via dette link. Ansøgninger behandles løbende.

Om virksomheden

Lemvig Beton A/S er en familieejet virksomhed, som siden 1972 har arbejdet med at producere beton til alle typer byggerier. De nuværende ejere overtog virksomheden i 1992, og har således forstået at følge udviklingen i branchen og kan således levere kvalitetsbeton til alt slags byggeri.

Sideløbende er en række andre kompetencer og specialer blevet udviklet, så man i dag beskæftiger sig med langt flere arbejdsområder. Firmaet er opdelt i tre forskellige afdelinger: Betonafdeling, vognmandsforretning og miljøafdeling med firmarenovation, makulering og genbrugsafdeling. De beskæftiger samlet set ca. 65 medarbejdere, hvoraf 7 medarbejder sidder i administrationen.