Akurat søger medarbejder til DANTRAFO som har flair for teknik og erfaring med indstilling af maskiner.

Har du erfaring med betjening af maskiner til bearbejdning af metal – kendskab til svejsning og flair for teknik? Hvis du kan genkende din egen profil i ovenstående, er her en spændende jobmulighed!

DANTRAFO udvikler transformere af varierende størrelser og varetager produktionen fuldstændig fra tilpasning og behandling af kerner med epoxy og senere til vikling og lakforsegling af de færdige transformere.

Du kan have mange forskellige indgangsvinkler til stillingen. Erfaring med maskinbetjening (tilpasning og svejsning) kan være en fordel. Du vil have det primære ansvar for betjening af maskinen og derfor også for at køre råmaterialet til og fra arbejdsområdet, hvilket ofte klares med truck. Et truckcertifikat er derfor et must for at komme i betragtning til stillingen.

Ansættelsen forløber som et Try & Hire forløb, hvilket betyder at man de første ca. 3 mdr. er ansat som vikar gennem Akurat A/S, hvorefter man bliver fastansat i virksomheden.

Arbejdstiden er på daghold i tidsrummet mandag til torsdag kl. 06.00 – 14.15, fredag kl. 06.00 – 12.10.
I travle perioder er det muligt at byde ind på overarbejde, f.eks. lørdag formiddag.

Arbejdsopgaverne er varierende, alt efter hvilken afdeling man bliver ansat i, men omfatter i store træk

  • Maskinbetjening (indstilling og overvågning)
  • Kvalitetskontrol
  • Køre emner til og fra arbejdsstationen med truck
  • Forefaldende opgaver

Personlige egenskaber

  • Du udviser engagement i dit arbejde og er imødekommende overfor dine kollegaer, både professionelt og personligt.
  • Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig

Virksomheden tilbyder

En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø. Et sted hvor der er plads til individualitet og faglig udvikling.
Formiddags- og frokostpauser afvikles kollektivt.
Aflønningen sker jf. gældende overenskomst med fast timeløn og tillæg ved overarbejde, samt pensionsordning.

Ansøgning

Akurat varetager rekrutteringen af medarbejderne til DANTRAFO, og ved interesse for stillingen, imødekommer vi gerne et opdateret cv, med en personlig beskrivelse via dette link.
Ansøgningsfrist den 30. januar 2022. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jannie hos Akurat på tlf. 96411116.

Om virksomheden

DANTRAFO har gennem de seneste 35 år opbygget en position som en af Europas førende producenter af transformere og viklede komponenter. Utallige produkter er blevet udviklet i tæt samarbejde med kunderne, hvor DANTRAFO har bidraget til at sikre den rigtige løsning og teknologi til kundens applikation.
Med fabrikker i Danmark, Sverige og Kina kan DANTRAFO tilbyde en global løsning på kundens transformerbehov og gennem direkte ejerskab af alle fabrikker kan vi sikre kvalitet, levering og fleksibilitet fra idé skabelse til levering af en færdig løsning.
DANTRAFO gruppen beskæftiger i alt 200 medarbejdere, hvoraf DANTRAFO i Lemvig, huser ca. 65 af disse –  fordelt på både funktionærer og timelønnede.