Servicetekniker.

Er du el-teknisk kvalificeret, og har interesse indenfor reparation, vedligehold og test af produktionsmaskiner? Har du flere års erfaring, – og måske endda en relevant el-teknisk uddannelse?

Et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling, er hvad du kan forvente som el-teknisk medarbejder hos Dantrafo.
En hverdag med indflydelse og mulighed for at påvirke fremtidige arbejdsmetoder og processer.
Ansættelsen forløber som et Try & Hire forløb, hvilket betyder, at man de første ca. 3 måneder er ansat gennem Akurat A/S. hvorefter man bliver fastansat i virksomheden.

Arbejdsopgaverne er varierende, men kan bl.a. omfatte

  • Test af produkter med både manuelle og automatiserede testudstyr
  • Afklaring af tekniske spørgsmål i samarbejde med konstruktionsafdelingen
  • Assistere ved udarbejdelse af prøver på nye produkter samt introduktion af nye produkter
  • Optimering af processer
  • Fremstilling af hjælpeværktøjer som f.eks. testfiksturer mv.
  • Deltagelse i øvrige produktionsopgaver i det omfang der er kapacitet til det
  • Assistance til vort værksted der reparerer og vedligeholder et omfattende sæt af manuelle automatiserede produktionsudstyr
  • Kalibrering af udstyr

Den rette kandidat til jobbet

  • Har en relevant elektro faglig uddannelse, gerne som elektronikfagtekniker, elektromekaniker, elektronikmekaniker, radiomekaniker el.lign.
  • Kan læse og forstå tekniske specifikationer, diagrammer og tegninger
  • Er åben overfor forskellige kulturer og deltager aktivt i forbedringsprojekter
  • Kan bevare overblikket, arbejder systematisk og har udpræget ordenssans

Virksomheden tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø. Et sted hvor der er plads til individualitet og faglig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og fritvalgskonto
  • Aktiv personaleforening med mulighed for at deltage i flere årlige arrangementer og aktiviteter

Ansøgning

Akurat varetager rekrutteringen på denne opgave, og ved interesse for stillingen, modtager vi gerne et opdateret cv, og en personlig beskrivelse via dette link. Ansøgningsfristen er 07. oktober 2022 og ansøgninger behandles løbende

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anette Nyborg på tlf. 71962322.

 

 

 

Om virksomheden

DANTRAFO har gennem de seneste godt 40 år opbygget en position som en af Europas førende producenter af transformere og viklede komponenter. Utallige produkter er blevet udviklet i tæt samarbejde med kunderne, hvor DANTRAFO har bidraget til at sikre den rigtige løsning og teknologi til kundens applikation.
Med fabrikker i Danmark, Sverige og Kina kan DANTRAFO tilbyde en global løsning på kundens transformerbehov og gennem direkte ejerskab af alle fabrikker kan vi sikre kvalitet, levering og fleksibilitet fra idé skabelse til levering af en færdig løsning.
DANTRAFO gruppen beskæftiger i alt 200 medarbejdere, hvoraf DANTRAFO i Lemvig, huser ca. 65 af disse –  fordelt på både funktionærer og timelønnede.