Teknisk chef søges til vores kunde Royal Greenland
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Ledelse af 8 medarbejdere i teknisk afdeling
- Planlægning af driften, koordinering samt vedligeholdelse og drift af fabrikkernes maskiner og anlæg.
- Vedligeholdelse af anlæg i Nutaarmiut, Tasiusaq, Innaarsuit, Aappilattoq og Upernavik Kujalleq i samarbejde med anlægsledere og driftschefen
- Sikre at fabrikkerne og tilhørende anlæg lever op til myndighedskrav
- Bidrage til at dokumentere data i HACCP
- Deltage i projekter på tværs af virksomheden i forbindelse med optimering og udvikling og ombygning af fabrikker og anlæg i UPV-distrikt
- Ansvar for investerings- og ombygningsprojekter – herunder styre og følge op på drifts- og vedligeholdsomkostninger
Din profil:
- Du er uddannet maskinmester, installatør eller har lignende relevant teknisk baggrund
- Du har solid teknisk erfaring fra fødevareindustrien, produktion og ledelse
- Har kompetencer og erfaring indenfor køl og fryseanlæg
- Skal have god indsigt i ammoniak fryseanlæg
- Erfaring med at arbejde med KPI-er, herunder definere mål samt sikre disses implementering og opfølgning
- Du er selvstændig
- I lederrollen er du kompetent og samarbejdsvillig
- Du arbejder analytisk, struktureret og med overblik
- Du træffer dine valg baseret på fakta og erfaring
- Du er ambitiøs på egne og på virksomhedens vegne
- Det er ønskeligt at mestre grønlandsk, dansk og engelsk i skrift og tale, men det er ikke et absolut krav
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende arbejde i et engageret lederteam, masser af dygtige kollegaer og gode muligheder for personlig og faglig videreudvikling.
Upernavik distrikt byder på masser af muligheder for et aktivt fritidsliv, i et kæmpestort område med en fantastisk natur.
Løn- og ansættelsesvilkår som matcher dine kompetencer. Bohavetransport i henhold til gældende regler, fri tiltrædelsesrejse for dig og din husstand.
Du skal være fysisk i Upernavik distrikt i ca. 8 måneder om året. De sidste 4 måneder (incl. 5 ugers ferie) kan du være leder på afstand, fra DK.
Den Teknisk chef vil residere i den centralt beliggende bygd Tasiusaq. Der kan stilles en personalebolig til rådighed.
Husleje m.v. betales efter gældende regler for personaleboliger i Grønland.
Ansøgning
Er du den rette til denne spændende stilling? Upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, men afventer gerne den rigtige kandidat.
Rekrutteringsprocessen varetages af Akurat A/S. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte
Rekrutteringskonsulent Adrian Micle på tlf nr: +45 71747795 eller på mail: ami@akurat.dk.
Om Royal Greenland
Royal Greenlands historie kan dateres tilbage til 1774. Siden da har Royal Greenland leveret fisk og skaldyr af højeste kvalitet fra Nordatlanten og Arktis.
Royal Greenlands egen flåde af store havgående trawlere fisker i de kolde farvande mellem Grønland og den østlige del af Canada, øst for Grønland og i mod nordøst helt op til Barentshavet.
Langs kysten i Vestgrønland og i Atlantisk Canada indhandler fiskere deres fangster til mere end 40 indhandlingsanlæg og fabrikker. Den lokale tilstedeværelse gør det muligt for Royal Greenland at få adgang til et bredt udvalg af friske fisk og skaldyr og sikrer samtidig tusindvis af arbejdspladser i de lokale samfund.
